17. juni 2009

Nimbuzz


Som du måske kan huske, skrev jeg for nogen tid siden om Nimbuzz. Jeg har rodet lidt mere med det og skrevet med Nimbuzz support. De er ved at lave lyd på pc versionen, så jeg er igen begyndt at bruge Nimbuzz som Instant Messenger klient.
Jeg er i mellemtiden også blevet Nimbuzz Ambassador og jeg synes da, at du skal prøve klienten på din mobil, din pc eller på din Facebook profil.












:)

30. maj 2009

Havearbejde...

I dag har jeg været i haven og nydt det gode vejr, imens jeg klippede hæk og slog græs. Det var rart at få gjort. Plæneklipperen gik godt nok i stykker, men der er heldigvis garanti på den.. :)

Thia ville også hjælpe, men hun forstod ikke helt det med at gøre noget ved hækken...

27. maj 2009

Endelig en brugbar iPhone applikation

NU, søreme... har jeg endelig fundet en iPhone applikation, som kunne bruges til noget! Magasinet Mobil skriver om den her.

Jeg SMS'er ikke så meget som jeg har gjort, men kan alligevel godt se ideen i denne applikation..

Den burde kunne porteres til Windows Mobile...











:p

19. maj 2009

Emma og Flittig

Emma har været rigtig heldig uheldig i dag i ridetimen. Hun havde et par kontroverser med skodponyen Flittig, hvor den hjernede ud og fløj rundt på ridebanen. 2 gange fik hun den redet rundt i volter, hvorefter den gik pænt. 3. gang gik det dog ikke så godt. Hun fløj af og landede hårdt på ryggen - så hårdt, at de omkringstående hurtigt ringede efter en ambulance. Jeg kom på rideskolen nogenlunde samtidig med ambulancen (den var svær at fange, eftersom han brugte tøsekneb som blå blink osv...). Emma havde det ikke godt og blev spændt på en båre, efter alle kunstens regler - der blev ikke taget nogen chancer. På skadestuen, stod et helt hold klar til, at tage imod os. Emma blev scannet efter en halv times tid eller så'n. Scanningen viste heldigvis, at der ikke var sket noget alvorligt med hende. Nu er hun på sygehuset natten over, sammen med Pernille og Magnus.
Pyha...det var heldigt.... Og hun har aftalt med Rikke som underviser, at hun skal ride igen snarest muligt.

:)

twitter

Jeg har lavet en twitter profil i går aftes. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal bruge den til eller "gøre med den", så indtil videre er det på eksperimental basis.

Hvis du selv har erfaring med twitter eller bare har lyst til, at skrive en kommentar, så spids musen (!) og tryk på "kommentarer" linien nedenfor.

twitter opdateringer kan ses ude til højre ----------------------------->

;)

Jubii!! :)

Jeg har fået nyt job! Jep. Jeg startede hos Itplan A/S i går, hvor jeg i første omgang er ansat som konsulent, frem til udgangen af juni. En af mine opgaver er, at få lavet en ordentlig hjemmeside.

Og så runder jeg i øvrigt 250 indlæg på min lille blog, som godt nok er blevet lidt nedprioriteret til tider. Tak fordi du stadig hænger ved.

:D

10. maj 2009

Fint selskab

I dag har vi været til konfirmation på Sjælland. Det var en rigtig hyggelig tur. Svoger skulle lige hente chefens bil fra vinterhi, og han fik lov at parkere den sammen med Alfa'en. Det er jo ikke noget man så'n lige får lov til, men jeg kan gøre undtagelser.

Jeg må i øvrigt erkende, at lyden fra den røde er en del federe end lyden fra Alfa'en.


:)

28. april 2009

Den skal jeg bare se!

Jeg har lige læst, at filmselskabet "Working Title Films" starter optagelser af en film, over Ayrton da Silva Sennas liv, på og udenfor racerbanen.
Den film vil jeg bare se, når den kommer!






I øvrigt skal både du og jeg huske, at se Julefrokosten! Ved godt at det er en lidt anden boldgade, men alligevel. Så kan du være med til at lege "Spot en statist"...


=:o)

21. april 2009

Magnus er blevet døbt

I søndags blev Magnus døbt. Han skriver selv om det på sin blog.

=:o)

7. april 2009

The neverending Story!

Det er længe siden, at vi købte (14.7.2008), betalte og fik "delmonteret" et Kvik køkken. Det har jeg skrevet om før, bl.a. her.
Nu er det UTROLIGE sket...

TADAAAAAA.... (fanfare-agtigt)...

Må jeg præsentere:
Et færdigt skab med de korrekte låger!!!

Jubii... Juhhuuu... Jaaaaaaahhhh... (applause og en masse andet larm).


Samlet leveringstid: 267 dage!
Det er det samme som 8 måneder og 24 dage...eller knapt 38 uger. Det er omtrent samme leveringstid, som der var på Magnus. :-)

Det er da ikke slemt.......


:-/

29. marts 2009

Kæmpe tillykke, Ross

Ross Brawn kan åbenbart et eller andet. Som skrevet nedenfor, fik han begge sine biler 1 og 2 i kvalifikationen og i løbet her til morgen (dansk tid) kører Button og Barrichello bilerne til en sensationel 1-2 sejr. Det er super super flot.
Hamilton endte på 4. pladsen, hvilket må siges at være ok, i forhold til at være startet fra P18. Heikki udgik, ligesom det lykkedes de to røde at udgå. Meget ufortjent udgik også Sebastian Vettel, som lå til en 2. plads. Han blev på fjerdesidste runde angrebet af Kubica, som ikke efterlod ret meget plads til Vettel i et højresving og en kollision var uundgåelig.... resultatet var, at både Vettel og Kubica udgik. Vettel tog skylden, men jeg synes nu godt, at Kubica burde ha' flyttet sig lidt længere til venstre, så begge var kommet sikkert igennem svinget.

F1 sæsonen er i gang, og jeg tror det bliver ultraspændende i år! Jubii!!

=:o)

28. marts 2009

Nå da da....

Så er posen blevet godt og grundigt rystet i Formel 1. Som det var forventet, var de 2 Brawn GP biler hurtigst i kvalifikationen lørdag. Button var knap(t) 3 tiendedele hurtigere end Barrichello. McLaren fik lige akkurat Lewis med i Q2, men han er kun kvalificeret som nr. 15. Heikki er nr. 14. Det gik ikke meget bedre for de to røde. Massa kvalificerede sig som 7'er, Kimi som 9'er.
Løbet starter kl. 8.00 dansk tid i morgen. Jeg er klar, desværre "kun" på RTL, da vi endnu ikke har fået TV3 PULS. Profiber lover dog, at vi har alle TV3 kanaler midt på året, men det er en helt anden snak.


=:o)

27. marts 2009

Fedt nok NOT

Jeg vil godt advare lidt imod, at sætte en Windows Home Server (WHS) op. Jeg havde fundet noget Trial software, som selvfølgelig skulle prøves. Kækt lagde jeg alle mulige ting på den dertil indrettede maskine - lykkelig var jeg, da jeg kunne "nå" den fra andre pc'er i huset. Da trialversionen udløb, tænkte jeg.... "Skidt, jeg installerer bare en XP på den". Det var så her jeg tog grueligt fejl. WHS holder nemlig rigtig godt styr på de filer man lægger på sine harddiske. Den lægger dem det første og bedste sted, uanset hvor mange harddiske man har i serveren. Med det resultat, at jeg mistede over 30 GB mp3-filer, en masse billeder plus det løse... Og, man kan ikke - så vidt jeg kan se - regenerere filerne...

Øv øv øv øv!!!

:-/

Editeret lørdag d. 28.3.2009: Det var kun i gamle dage, at rigtige mænd ikke tog backup, men græd meget. Jeg har nemlig efterfølgende genfundet alle mine mp3 filer og nogle af de andre data, på et sjældent brugt, andet drev i en anden computer. Så skaden er ikke så stor som først antaget.

Alfa kategori

Ny kategori af indlæg på bloggen: Oo=v=oO
De vil oftest relatere til Alfa i almindelighed og min Alfa i særdeleshed.


:)

20. marts 2009

Wayhhh..... eller not

Telia skriver (bl.a.) i et nyhedsbrev om iPhone:

"Firmware 3.0

Tirsdag aften dansk tid præsenterede Apple det nye styresystem til iPhonen; version 3.0. Mere end 100 nye funktioner er der blevet plads til. Det vil gå for vidt at komme ind på dem alle i dette nyhedsbrev, så jeg vil blot nævne et par stykker:

For det første bliver der nu fuld understøttelse af MMS, en funktion mange har savnet. Det bliver i samme forbindelse muligt at sende voice-memos til andre, samt at sende mails med mere end et billede ad gangen. En anden savnet funktion, der kommer med 3.0, er "copy and paste", så du ikke behøver at huske f.eks. lange URLer som du vil sende til andre i en mail.

Rigtig turn-by-turn navigering er der nu også understøttelse af, så iPhonen endelig kan bruges til at finde vej med, uden at skulle flytte øjnene fra vejen. Sidst men ikke mindst vil iPhonen nu kunne kommunikere direkte med andre iPhones og eksterne enheder via bluetooth eller wifi, noget der helt sikkert vil betyde en mængde nye og interessante måder at bruge iPhonen på.

Dette var kun et mindre udpluk af de mange nye funktioner, som endnu engang vil revolutionere den måde man kan bruge sin iPhone på."

Jamen det er da fantastisk. Dejligt... Tænk sig, at man nu kan sende og modtage MMS. Det har alle andre telefoner kunnet fra de er blevet lanceret. "Copy Paste"...ja tak, det har Windows Mobile kunnet fra det er blevet lanceret. Og tænk sig, at man nu kan navigere uen at skulle flytte øjnene fra vejen.. Måske vil der ske færre ulykker på vejene ligefrem... Og uha,...revolutionerende kan man nu forbinde en iPhone med en anden... Yeah.. Det har vi andre kunnet via Bluetooth i mange år....

Jeg kan endnu en gang ikke undgå, at være forundret over den hype og den "falden-på-halen" over iPhone's fortræffeligheder der er, når helt basale funktioner som f.eks. MMS "by design" ikke har været muligt. Gud fri mig vel... Gad vide om der kommer en "Firmware 4.0", hvor man også kan bruge telefonen...

Var der mon nogle i f.eks. dansk politik, der kunne ha' behov for at samarbejde med Apples marketingafdeling?

:)

5. marts 2009

Bare for sjov...

Jeg er ved at teste en ny type Instant Messenger service, Nimbuzz. Den giver mulighed for, at kontakte brugeren - i dette tilfælde altså mig - direkte fra en hjemmeside. Se f.eks. helt nede i bunden af denne blog, hvor mit Nimbuzz panel befinder sig. Du er velkommen til, at kontakte mig. Hvis jeg ikke er Online, kan du endda "Buzze" mig... Jeg ved ikke helt om det er smart, men indtil videre ser det meget fikst ud.

;)

Opdatering, lørdag 28.3.2009: Jeg har indtil videre opgivet Nimbuzz. Der er f.eks. ingen lyd, når man på pc'en modtager en besked. Det kan jeg ikke undvære, så indtil den lille detalje, og et par andre, er fixet kører jeg videre med Live Messenger.

Opdatering, onsdag 29.4.2009: Den nyeste version af Nimbuzz har stadig ikke lyd på. Nu har jeg imidlertid også droppet det på mobilen, så widget'en i bunden af min blog er taget væk.

13. februar 2009

tsk tsk

Randi er gået "undercover".....

Man tror det næppe.....

.....men vi har haft besøg af en KVIK køkkenmontør...

er er sat midlertidige låger og blændstykker op, så nu ligner det et færdigt køkken.
De endelige - speciallavede - låger bliver leveret i uge 19-noget...

:-)

9. februar 2009

Tillykke med fødselsdagen

Pernille har fødselsdag i dag. Tillykke, min elskede.

:-)

Jeg søger job

Som så mange andre i denne tid, er jeg også blevet opsagt fra mit job. Jeg hører gerne fra dig, hvis du mener du kan bruge mig i dit firma.

:-)

Godt så...


Det er godt jeg ikke kører i dieselbil længere, og nok især, at jeg ikke tanker hos 123 Benzin i Esbjerg...

(Billedet er lånt af min tidl. kollega Henrik og gengives uden at han ved det...endnu...)

:-)

12. januar 2009

Alle har ret/råd til et fedt køkken

Ja...det siger selveste KVIK køkkener i deres gamle og nye reklame. Vi havde råd til et fedt køkken... Hvornår har vi så ret til at få resten af det, som vi har betalt for?????

>:-(

Vildt

Jeg har lige købt en 16 GB USB "pind". Den kom så med posten i dag...

En gigant pakke... jeg tænkte om happii.dk havde besluttet sig for, at give mig en gave i anledning af jul og nytår (Mininote f.eks.?!)...




...men ak....der var blot den bestilte bitte lille USB pind, dybt nede i kassen.
Det må da være spild!

:-S

22. december 2008

Jeg er blevet far!!!!!

Så kom Magnus endelig ud. Han er født på Kolding sygehus, 22.12.2008, kl.12.29. Vægt 3.350 gram. 51 cm lang.
Det var en relativ hurtig fødsel (ca 1 time). Pernille var vildt effektiv og havde 4 presseveer, så var han der. :-)

Far og søn har det godt. Mor er også helt frisk. :)

Og lige om lidt skal jeg vist sove, så jeg er frisk til at hente ham og mor i morgen.

:-D


PS: Magnus har fået sin egen blog. Se mere her: http://www.maksblok.blogspot.com/

6. december 2008

I am The Stig

Utroligt, at Lewis Hamilton tør true The Stig. Han skal nok få en ordentlig endefuld.



The Stig har taget hjelmen af, men virker ikke synderligt intimideret..



:-)

Woohoo / Spændt, part 3 (Status på projekter)

Har fået ny puslekommode af BabySlam. Denne gang i rimeligt meget bedre stand. Er samlet og opsat.
Afventer derimod stadig låge og blændplade fra Slet-ikke-Kvik-køkkener. Mon de når det inden jul???

:-/

24. november 2008

Woohoo / Spændt, part 2

Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg skrev om Langt-fra-KVIK køkkener Trekanten. Dagen efter blev jeg ringet op af en regionschef der ville sætte skred i sagerne. Og vupti stod der en butikschef, som nu har lovet at alt bliver lavet uden yderligere beregning.
Jeg er stadig spændt....

Flot indpakket, BabySam

Vi har købt et puslebord på BabySams webbutik. Det er - efter nogle dages leveringstid - kommet og er blevet pakket ud. Skuffeforstykkerne er tydeligvis knækket.. Det så også ud som om, at pakken var lidt for lille til indholdet.



Til trods for at der var flamingo i hjørnerne på emballagen, så har overdelen også skader...



Det er sgu lidt surt, at pakke noget ud og så opdage, at det ligner lort!



Det er da heldigt, at der er 14 dages returret på det, for med de leveringstider de holder sig, kan det vist bedst betale sig, at returnere fremfor at vente på erstatningsstumper.
Tak for lån, siger jeg...

:-(

17. november 2008

Spændt...

Jeg blev lige pludselig meget meget træt. I forbindelse med søgning af ringeemner, fandt jeg en hjemmeside, hvor ejeren havde haft en ret uheldig oplevelse med et køkkenfirma. Det ansporede mig til, at få ringet til KVIKs hovedkontor. Den flinke dame i telefonen ville meget gerne høre mere om min oplevelse (bl.a. beskrevet herunder) og lovede at tage sig af den med det samme. Jeg har nu sendt en mail. Der kom ikke et autosvar, men jeg håber den er modtaget hos KVIK.

Jeg er spændt på, hvad (eller om) der kommer ud af det.

:-|

12. november 2008

Woohooo..... Ikke-helt-så-KVIK køkkener....

Nåh ja...måske kan begejstringen i virkeligheden ligge på et lille sted... Men siden jeg skrev dette indlæg, har vi da fået de manglende skuffeforstykker. Der er også sat en låge i, dér hvor vores varmeveksler sidder. Men siden en gang i starten af august, har vi manglet en låge foran vores mikrobølgeovn og en blændplade (eller hva det nu hedder på køkkensprog) over lågen ind til vores varmeveksler. Knap-så-KVIK køkkener har dog formået, at sende en regning på tingene... Vi har spurgt, hvornår vi får vores manglende låger. Hér 5 uger efter vi fik fakturaen og gjorde indsigelse mod den, har vi stadig ikke set skyggen af køkkenmontøren. Vi har nu fået en rykker på fakturaen og er igen blevet lovet, at de manglende ting skal bringes i orden. Set i bagklogskabens klare lys kan jeg se, at det var en fejl da vi indbetalte 90.000+ kr. "up-front" før vi havde fået leveret så meget som et håndtag. Jeg er sikker på, at havde vi "bare" givet en bankgaranti, så var tingene for længst i orden.
F**k jeg er træt af KVIK køkkener Trekanten!

3. november 2008

Sluk smøgen - OGSÅ i bilen!

Klip fra Fredericia Dagblad, 3. november 2008:
"En 26-årig bilist ærgrer sig formentlig over, at han søndag eftermiddag ved 17-tiden tog sig en smøg, mens han kørte bil ind ad Vejlevej i Fredericia.

Udfor Peugeot-forhandlere skulle han skodde cigaretten i askebægeret, men mistede herunder herredømmet over bilen, der kørte ud over rabatten og ramte en 40-årig kvin
den, inden den torpederede to fabriksnye biler på udstillingsarealet hos Peugeot-forhandleren. "

Så er det lige jeg spørger: Hvornår bliver det forbudt, at ryge under kørslen? Det er da mindst en trillard gange mere farligt, end at tale i mobiltelefon!


>:-(

2. november 2008

Endelig!

Stort tillykke til Lewis Hamilton, som efter et overdrevet spændende løb i Sao Paulo nu kan kalde sig Formel 1 verdensmester. Og den yngste nogensinde.

Jeg ved godt, at jeg tidligere her på bloggen, har brokket mig over, at Lewis kørte ind i nogen af de andre kørere, lavede dumme fejl, osv., men uanset det, synes jeg det er fortjent, at han vinder VM.

Yeah! :-))))))))))))))))))))))))))))))

28. oktober 2008


Jeg har set denne annonce på Facebook indtil flere gange nu. Jeg har undret mig over den hver gang.
Hvad er en "vanskade"??
Det er klart, det må være en skade på en varevogn (en van). Og det må være noget af en van, hvis den har indlagt kloak og dermed en kloakventil...
Someone, please enlighten me....

:-)

19. oktober 2008

Jeg har fået en "Personlig besked" på Facebook.

Ja,...og det er endda fra Facebooks grundlægger. Problemet er bare, at jeg ikke er helt sikker på, at det nu også er ham der har skrevet til mig.

"Facebook er for nylig blevet meget overbefolket, Der har været mange medlemmer klager over, at Facebookis stadig meget langsom. Record viser, at grunden er der er for mange ikke-aktive Facebook bruger og på den anden side for mange nye Facebook medlemmer. vi vil sende denne beskeder rundt for at se, om medlemmer er aktive eller ej, Hvis du er aktiv bedes du sende til 15 andre brugere, copy paste for at vise, at du er aktive bruger. Medlemmer der ikke sender denne besked inden for 2 uger, vil brugeren blive slettet uden tøven at skabe mere plads, Hvis Facebook er stadig overbefolkede vi beder om donationer, men indtil da sender denne besked til alle dine venner og vær sikker på at du send denne besked for at vise mig, at Deres aktive og ikke slettet.

Grundlægger af Facebook

Mark"

Det er da udpræget dårligt oversat. Jeg vil tro, at Facebooks grundlægger ville ha' penge nok til, at hyre en ordentlig oversætter, hvis han virkelig ville sætte sig ned og skrive til alle Facebook brugere, på deres eget modersmål.
Jeg nævner i flæng:
"Facebook er for nylig blevet meget overbefolket, Der har været mange medlemmer klager over, at Facebookis stadig meget langsom."
"Record viser, at grunden er der er for mange ikke-aktive Facebook bruger og på den anden side for mange nye Facebook medlemmer."
"...Medlemmer der ikke sender denne besked inden for 2 uger, vil brugeren blive slettet..."
"...Hvis Facebook stadig er overbefolkede vi beder om donationer, men indtil da sender denne besked til alle..."
"...vær sikker på at du send denne besked for at vise mig, at Deres aktive og ikke slettet..."
At han så har en trykfejl og kalder sit "barn" for Facebookis, er en anden snak. Måske er hans tastatur bare slidt op...

Jo tak. Men må jeg ikke nok bede om en oversættelse af oversættelsen? :)

Enhver dansklærer med bare en smule respekt i behold, ville ønske at brugen af spanskrør stadig var tilladt og at Mark Zuckerberg lige smuttede forbi skolen en dag. Jeg kan næsten fornemme, hvordan det må klø i fingrene....

:-)

14. oktober 2008

Hvad synes du??

Efter at have set Formel 1 løb i søndags sidder jeg tilbage med følelsen af, at blive holdt for nar. Holdt for nar af FIA, som jeg tidligere har udtrykt min mening om på denne blog. Nu spørger www.formula1.com så, hvad jeg synes om de mærkelige kendelser fra søndagens løb. Desværre er der intet sted jeg kan afgive min "stemme", så jeg nøjes med at se video.
Jeg synes, det ser ud til, at Kimi Raikönen laver en kanonstart, bliver indhentet og overhalet af Lewis Hamilton, som desværre - og helt sikkert imod sin bedste vilje - låser og flatspotter sine dæk, så han og Kimi ryger en smule dybere ind i første sving. Heikki Kovalainen kommer så bagfra og trækker Kimi helt ud, fordi alternativet er, at Kimi kører ind i ham. Resultat: Straf til Lewis, som egentlig skulle være givet til Kovalainen! Senere kommer Lewis op bag Felipe Massa. Massa er i gang med at overhale en anden bil på vej ind i højre-venstre knækket, ser ikke Hamilton før han er kørt indenom ham og vælger derfor at fortsætte ud over græsset (det ser meget ud til, at Massa har alle 4 hjul udenfor banen), for derefter at køre direkte ind i siden på Hamiltons bil. Resultat: Straf til Massa, som han retfærdigvis skulle ha'! Senere igen, kommer Sebastien Bourdais ud fra pitten. Udkørslen er en smule dum på Fuji Speedway, så Bourdais er på siden af Massa, da de begge skal ind i første sving. Bourdais holder på, Massa får ham "ind i siden" med det resultat, at Massa spinner. Massa tuder og FIA (Ferrari International Assistance - se evt. andre blogindlæg for forklaring af dén) gør det igen: 25 sekunders straf EFTER løbet til Bourdais, så Massa heeeeeeeelt retfærdigt kan få 2 points og ikke 1...
Siden i søndags har jeg seriøst overvejet, om jeg gider blive ved at se Formel 1. Desværre er der ikke andre TV-serier, udover TopGear (som jeg ikke kan se på Profiber TV), der er noget ved...
Øv.
Se videoen, og lad mig vide hvad du synes....
:-[

6. oktober 2008

4D scanning

















I lørdags var vi til 4D scanning. Vi var meget spændte på, hvad vi ville kunne se. Til trods for, at han havde hovedet halvvejs inde under moderkagen, så lykkedes det at få et pænt billede af hans ansigt. Desuden fik vi lige - til de som måtte være i tvivl efter den almindelige 2D scanning i 20. uge - beviset for, at det er en lille dreng vi skal ha'. Der er tap!

Det går bare alt for langsomt... :-)

3. oktober 2008

Sørgelig dag

Min gamle skolekammerat Kim (som også har skrevet et par kommentarer på denne blog ind imellem) er gået bort i en alt for ung alder. Kim blev bisat i dag, fra Jerne Kirke, Esbjerg. Det var en meget fin højtidelighed i kirken, der var fyldt helt op. Jeg har så ondt af Kims forældre. Han var deres eneste barn. Jeg tror ikke helt man kan forstå tabet for dem.
Kim, gamle dreng. Jeg håber du har det godt og jeg ved, du lyser op dér hvor du er, med dit altid gode humør og dine gode historier.
Du vil blive savnet.

15. september 2008

Så kan han lære det!

TV2 skriver:
"Taleban har angrebet den lejr i Afghanistan, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen i øjeblikket opholder sig med raketter."

Så kan AFR da lære, at lade være med at tage raketter med! Tsk tsk...

:-)

14. september 2008

21 år...og allerede en vinder.

Super super flot af Sebastian Vettel, i dagens Formel 1 Grand Prix på Monza. Suveræn kvalifikation i går og pole position. Førte fra start til mål i dag, bortset fra under pitstoppene.

Men bare vent... Ferrari får nok tilkendt sejren og de 10 points går til Massa... Ja det er selvfølgelig...øhhh.... nå ja, fordi der er Ferrari motor i STR-raceren, og fordi....erhmm..... at det var på italiensk grund....eerrr... så er det kun røde biler der må vinde, hmmm.... hvis der er Ferrari ombord....eller noget...

Nå...spøg til side. Jeg synes det var et vældig godt løb. Masser af spænding. Masser af overhalinger, både med og uden brug af chikaner og run-off areas. Jeg synes, set i lyset af det røvsyge løb sidste weekend, at Formel 1 drengene trådte i karakter og viste, hvad det egentlig går ud på! Action, action og så lige lidt mere action. Og så håber jeg ikke, at der bliver flere diskussioner med løbskommisærerne i de resterende løb, så vi kan få en spændende afslutning på en sæson, der startede så lovende. Jeg glæder mig f.eks. sindsygt meget til det næste løb, aftenløbet i Singapore.

Forza Formula Uno

:-)

10. september 2008

Ferrari International Assistance - part 3

Det bliver mere og mere mystisk...
McLaren har angiveligt fået "ok" fra race control, at Lewis Hamilton havde gjort hvad han kunne, da han lod Kimi overhale ham, efter chikanen. To gange ok endda.... Så er det bare jeg stadig ikke forstår, hvorfor de delegerede vælger at give Lewis en 25 sekunders straf efter løbet.

Ferrari International Assistance strikes back - again!

Se mere her.

:-|

9. september 2008

Ferrari International Assistance - part 2

Got a Ferrari?

Not quite good enough at driving?

Are other boys faster than you in the wet?

Then you need:

Ferrari International Assistance (FIA)

This exclusive Ferrari-only membership club has many benefits. Including:

- Anti overtaking assurance
Been overtaken? Feel a bit silly? Don’t worry, we’ll rule out the other party, even if it’s embarrassingly obvious that they’re faster than you

- Exclusive access to a secret ‘second lane’ in the pits
Just to make things a little bit easier we’ve arranged a private second lane , just for you

- Guaranteed world championship?
Had a crash? Need to win the world championship? Don’t worry just limp across the track and take off your nearest championship title contender – we’ll do the rest

-A bit strapped? Need extra cash?
Simply get one of your team to tell someone else how you make your cars.

- Bits falling off your car? Looking a bit dangerous?
At Ferrari International Assistance we operate a ‘blind eye’ policy just for Ferrari drivers

- Been a bit silly? Taken off another driver whilst following the safety car?
It’s ok, as long as you didn’t hurt yourself. I mean, who are Force India anyway? And how dare they be in front of you

-A bit bored? Want some extra action?
With FIA Plus you can take part in a number of additional membership activities

- Not sure when you might need us next?
Relax. Check out our track record. We’re confident that we’ll be able to make something up on the spot that will get you out of any pickle that you might find yourself in

Ferrari International Assistance - Making it up as we go along for over 100 years

8. september 2008

Arh.. det er dét FIA betyder...

Jeg er lige blevet informeret om, at FIA er en forkortelse for Ferrari International Assistance... Og jeg som troede det var dén fair og upartiske myndighed, der fastsatte fair og upartiske regler for f.eks. Formel 1....

Man skal lære, så længe man har lever....

>:-(

7. september 2008

Underskriftsindsamling imod FIA

Som du kan se i indlægget nedenfor, så er jeg ikke imponeret af FIAs kendelse mod Hamilton i dag!

Jeg kan kun opfordre til, at du afleverer en elektronisk underskrift på dette link!

Tak.

Hvordan fanden kan det lade sig gøre????

Her sidder man en søndag og ser Formel 1. Spændende løb med nervepirrende afslutning. Hamilton vinder, jeg er glad. Bagefter vælger man at fratage Hamilton sejren og give den til Ferraris andenkører.

Hvorfor?

Fordi Hamilton "snyder" sig udenom chikanen på en af de sidste omgange, og dermed har en fordel fremfor Kimi Raikkönen der på det tidspunkt førte. Det er bare mærkeligt, at alle kunne se Hamilton holde igen, så han netop ikke havde en fordel, for bagefter at OVERHALE Kimi ned ad langsiden.. Hvordan fanden kan man så frakende Hamilton sejren og give ham en straf, så det ender med at Ferrari og Massa får tilkendt sejren??

Kimi udgik i lidt senere øvrigt da det begyndte at regne..

:-|

26. august 2008

Ja ja, skal nok...

Min "gamle"/gamle skolekammerat Kim, var så flink at påpege, at jeg ikke havde skrevet et eneste ord om Europas Formel 1 løb i søndags. Og især, at jeg bevidst havde undladt, at omtale den ufatteligt ringe "præstation" den regerende verdensmester Kimi Raikkönen OG Ferrari teamet stod for..
Kære Kim, du har fuldstændig ret. Det er ikke alene en OM'er... Det er simpelthen bare alt alt for ringe!

"Kære Kimi...Lad mig først beklage mit finske. Vil du ikke nok gøre os en tjeneste, både mig og en hel masse andre fans, ja dig selv endda. Vil du ikke nok lade være med at forlænge din kontrakt med Ferrari for 2009? Det er da ulideligt, at se dig ha' svært ved at følge med en BMW, ja sgu endda en Force India bil... Så vil jeg hellere mindes dine sejre og de 2-3 nervepirrende løb sidste år, hvor F1 verdensmesterskabet var så tæt som aldrig før, og hvor du endte med titlen. Lad andre komme til, hvis du ikke gider mere, men lad os dog ikke - i den grad - blive hånet af alle dem vi kender, fordi vi trofast har holdt ved, sagt at du nok skulle komme igen og hvad vi ellers kunne finde på.
Kimi.... du blev verdensmester som du gerne ville. Tak for det! Hvis du vil hjem til Finland og køre rally, få børn eller bare sidde i Schweiz og tælle dine €, så for min skyld ingen alarm. Du har bevist du kunne!

Kære Ferrari. Igen, undskyld mit italienske. Det er bil nr. 2 I skal lade udgå. Det er den taberen kører i. Hvorfor er det så svært at huske? Og når I sender lollipop manden på studietur i Ednas indre, så husk at fortælle ham, at det kunne være værre... Han kunne ha' været kører i jeres lortebil og ha' været til grin i hele Italien og resten af verden. Men fortsæt endelig i samme spor med Massas bil, så skal Lewis og Ron nok snuppe titlen. De fortjener den mere end I gør!
Med venlig hilsen."

:-(

14. august 2008

Jubiiiiiiiii.... det er en........ (læs mere....) :-)




Pernille er blevet scannet i dag. Det er primært en scanning for at se, om der er nogle misdannelser. Det er der ikke. Alt er fint!
Og så kan man, hvis den bette ligger rigtigt og hvis man vil vide det, få oplyst hvilket køn barnet er.
Vi venter en lille dreng. :-)

Se bare billederne. Du kan klikke på dem, så de bliver større og lettere at se. :-)

10. august 2008

No shit, Sherlock?

Jeg må virkelig tage mig til hovedet... Efter røveriet mod værdicentralen i Glostrup udtaler Carsten Jansson, der er vicepolitiin­spektør hos Københavns Vestegns Politi: "Der er nogle virkelig alvorlige krimi­nelle vi har med at gøre her, og røve­riet er meget nøje planlagt"

Hmm, Sherlock. Det vil med andre ord sige, at det smarte i, at spærre politistationens udkørsel, at smide partisansøm og sørge for et par afledningsmanøvrer med brændende biler ikke var en tilfældig indskydelse?? Wow, dét kommer godt nok bag på mig.... De har da virkelig tænkt sig om de røvere. Måske skal politiet overveje at ansætte dem, når de finder dem. Så kan det være de kan opklare meget mere kriminalitet, hvis der er kommer nogen i etaten der rent faktisk kan tænke.....

Skræmmende, på en eller anden måde...

Læs mere her.

31. juli 2008

Køkken, del 9


Sådan!


Der mangler stadig nogle låger og skuffeforstykker plus lidt småting.













:-)

29. juli 2008

Piet van Deurs.....hvad er det?

Send dit bud som en kommentar.






:-)

Køkken, del 8 - vi er i gang!



Det skrider fremad. Trods lidt ændrede planer undervejs er vi nu én dag fra at have et nyt køkken.
Resten monteres i morgen, ligesom vi får lavet det sidste el. Dog vil der mangle et par småting - fronter til 3 skuffer og muligvis en enkelt låge... men hvad gør det i det store regnestykke?!








:-)

Store besparelser i vente på sundhedsområdet!

TV2 altså... (klippet fra nyhederne.tv2.dk)

"Den 59-årige kvinde, der var meldt savnet på Rindby Strand på Fanø, er nu fundet i god behold. Den 59-årige var på stranden med en mandlig bekendt, men forsvandt iført sin badedragt, og det fik ham til at kontakte politiet.
"Hun havde tilsyneladende mistet stedsansen i varmen," oplyser Vagthavende ved Syd­ og Sønderjyllands Politi
Politiet fandt den vildfarne kvinde længere nede ad stranden, hvor hun havde travet sig så dehydreret, at hun blev tilset af en ambulance.
Søværnets Operative Kommando (SOK) sendte en helikopter på vingerne, mens Falck sendte redningsbåde til området."

I sig selv er det underligt, at den mandlige bekendte tilkalder politiet, fordi damen går væk i sin badedragt...
At det så er muligt for en ambulance at tilse kvinden, tegner ikke godt for lægestanden i Danmark.

:-)

27. juli 2008

Køkken, del 7 - næsten klar


Så er der glasvæv på! Nu mangler der bare nogle stikkontakter. Nåh ja,...og nogle elementer, hvidevarer, en vask og et par bordplader.


Det må blive en anden gang.






:-)

25. juli 2008

Køkken, del 6

I går fik jeg pudset væggen, så den er plan. I dag har jeg fået rullet grunder på, så der er klar til glasvæv opsætning i morgen.
Arrangementet omkring vores nye varmeinstallation er lavet af hensyn til Biscuit, Julie's killing. Den syntes det var sk**esmart at bruge det nedfaldne puds/Siborex stykker til kattebakke.... Fy skamme!!
:-)

24. juli 2008

De dansk språg er en svært en....

Jeg vil lige give et eksempel, på meget dårlig brug af det danske sprog. Jeg får bl.a. TV2 Nyheder til min mobiltelefon. Uanset at sagen er uhyggelig og grum,... her kommer den: Overskrift: "54-årig fundet dræbt i Tønder". Tekst: "Kvinden blev i går aftes fundet dræbt af noget familie på Skibbrogade 2 i Tønder".

Ond familie.... Hvis ikke politiet får sagen opklaret i en fart, er det da vist ualmindeligt dårligt...

Måske skal TV2 ha' ansat en korrekturlæser?!


:-/

23. juli 2008

Køkken, del 5

I dag uden billeder...

Jeg har fundet ud af, hvordan man pudser vægge....altså sådan rigtigt....så det bliver pænt og ikke mindst - relativt - glat eller plant om man vil.
Så venter jeg bare på elektrikeren, som skal lave strøm til den nye varmemåler. Når han har været her, kan resten blive pudset og så er vi klar til glasvæv og efterfølgende maling. Det blir rart, at blive færdig.

:-)

22. juli 2008

Køkken, del 4

Fin ny installation. Varmeveksleren er kommet 20 cm længere ned, så der kan blive plads til noget andet end kun varmegrejer i skabet. Det blir luksus...














:-)

Biscuit

Vores - eller måske rettere Julies - nye killing, Biscuit (fordi hun ligner en chokoladekiks med nødder) er en rigtig krudtugle. Og fræk som bare pokker....


:-)

Hvem er du?

Og hvad læser du på min blog?

IP Address: 87.51.240.# (Tele Danmark)
ISP: Tele Danmark
Country: Denmark
State/Region: Vejle
City: Vejle
Operating System: Microsoft WinXP
Browser: Internet Explorer 7.0 - Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 7.0; Windows NT 5.1)
Time of Visit: Jul 22 2008 1:52:51 am

:-/

Køkken, del 3



Så blev der sat glasvæv op på 2 af væggene. Der er også lavet en grov pudsning af endevæggen. Den skal dog lige rettes til, så det ikke bliver ujævnt.
I forhold til, at jeg aldrig har prøvet at pudse før, synes jeg det er rimeligt imponerende, at cementen overhovedet er endt på væggen...og at den bliver der...
Flytning af varmeveksler og øvrige rørinstallationer afventer.


:-)

18. juli 2008

Køkken, del 2½ - Flot arbejde!

Tja.... er det nu også så flot?? Da man i sin tid har monteret opvaskemaskine er der opsat et stik i væggen. Det er med jordstik. Vi har ikke jord i huset, altså er det ulovligt at lave sådan en installation. Men for at gøre ondt værre, har man så trukket en ledning ind under de gamle skabe...og forlænget med helt almindelige han-/hunstik. Hvad mon der lige ville ske, hvis opvaskeren sprang læk og der fossede vand ud på gulvet?



Og så fik vi lagt nye varmerør ind. Men smeden glemte lige at kigge indenfor før han borede...med det resultat, at det ene af de nye rør kommer ud foran det nye skab.... Det er en OM'er!!




:-/

Køkken, del 2

Så er det sidste af køkkenet brækket ned. Nu skal der trækkes elkabler, pudses væg og så skal hele svineriet ha' glasvæv.












:-S

14. juli 2008

"De fleste ulykker sker i hjemmet" (aka Køkken, del 1)

..."og rigtig mange af dem sker i køkkenet..." :-)



Vi laver ulykker i vores køkken lige nu. Det gamle inventar havde overskredet sidste salgsdato med et par årtier, og derfor gøres der nu plads til et nyt tidssvarende køkken.











Fortsættelse følger...

:-D

11. juli 2008

Indlæg nr. 200

Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle finde på at skrive i mit 200. indlæg, her på den lille blog. Den startede som min og dyrenes, dengang da vi boede alene i det lille hyggelige hus i Hjerting. Så mødte jeg Pernille og hendes 2 dejlige piger og resten er historie, som man siger.

Nu har vi lige været væk på ferie i en uges tid. Det har været dejligt. En fin lille campinghytte i Lønstrup. Alt var spritnyt. Campingfatter var blevet færdig med hytten aftenen før vi ankom.. :)


Vi har set lidt af Skagen, været på Grenen, set Mårup Kirke inden den bliver revet ned, været ved Rubjerg Knude fyr ("Det tilsandede fyr"), besøgt Nordsøen Oceanariet (kan anbefales!!) og pigerne har været i campingpladsens pool. Pernille og jeg har fået læst et par bøger hver - ren afslapning - og det var tiltrængt.
Foran Nordsøen Oceanarium holdt en flok svenske Chevrolet Corvette'r af forskellige årgange. På billedet ses den vi parkerede bagved... :-)

I øvrigt kan jeg se en del der "kigger med" på bloggen. Bl.a. et par stykker fra "lokalområdet". Giv venligst lyd, så jeg ved hvem I er.


Og lige et bonusbillede

=:o)

PS: God sommerferie, hvis din først starter nu.