Viser opslag med etiketten OZ1GND. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten OZ1GND. Vis alle opslag

11. februar 2012

OV2BEN

Nu har jeg også fået et smart kaldesignal...













;)

18. december 2011

D-Star repeater

I går fik jeg en nysamlet og tip-top trimmet D-Star repeater af min kære far. Den skal afløse den repeater der i et langt stykke tid har været sat op. Den var desværre blevet lidt døv, så det var ikke så let at komme i kontakt med den, hvis man ikke tilfældigvis boede nedenunder den - så'n mildt overdrevet.
Magnus og jeg har været ude og køre en lille tur i dag og har testet lidt af på rækkevidden. Det ser ud til, at den er meget bedre end den gamle.

:)

29. marts 2010

OZ1REF - UHF D-Star repeater i Fredericia

I weekenden fik jeg "min" D-Star repeater. Den er nu sat i test og afventer filtre. Der er et par ugers leveringstid, så indtil videre står den i mit kontor og giver varme, imens vi tester hvor god den er.

5. december 2009

Mere amatørradio

Jeg har forresten lånt en DV Dongle af min kære far. Den gør det muligt for mig, at høre D-Star repeateren i Esbjerg (eller en hvilken som helst anden D-Star repeater for den sags skyld) via internettet.
Det er rigtig smart og det kræver ikke antenner. TIl gengæld så får jeg rapporter om meget mørk stemme. Det kan jeg ikke finde en setting til i Windows. Hvis du har en idé til, hvordan man ændrer på den lyd der kommer ind i mikrofonen - ligesom en equalizer - så må du meget gerne sige "til".

;)

4. december 2009

Antennen


Jeg har for nogen tid siden lovet, at vise nogle billeder af min antenne efter den blev ændret. Min 4 element antenne blev flyttet længere op mod toppen og det blev marginalt bedre, "hjem" til D-Star repeateren i Esbjerg.

Hvis det ser ud til at masten hælder lidt mod vest, så er det rigtigt nok. Det.....øhhhmm...blæser på billederne..

:)

3. november 2009

Nyt legetøj, part 4

Jeg har forresten købt en dualband antenne til fastmontering på min bil. Nu skal jeg bare lige finde en, der vil bore et hul til antennen og trække kablet frem til radioen.


:)

Antennemast, version 2

Det er ved at være længe siden, men jeg har faktisk fået ændret mine antenner. Nu sidder min 4 elementer så langt oppe den kan og peger mod vest. I langt de fleste tilfælde kan jeg høre repeateren. Jeg kan ret tit komme over den, men helt godt er det ikke. Da det nok næppe er realistisk med en højere mast, må jeg bare vente på, at der kommer en repeater på Vissenbjerg.
Billeder af masten følger snarest.

:)

28. september 2009

Antennemast

Søndag gik vi i gang med at sætte en mast op, så jeg kan række lidt længere og gerne "hjem til Esbjerg", med min nye superradio. :)
Svigerfar Erik havde fremstillet en mast af nogle vandrør i god størrelse, havde lavet et vippebeslag og fragtet hele skidtet herind.

Her har vi allerede gravet bunden ned og stabiliseret den efter alle kunstens regler.








Vippebeslaget tæt på.
















Så skulle de to rør sættes sammen. Der sidder et mindre rør indeni, som holdes fast af nogle bolte. De yderste rør er skruet sammen.


Bygherren havde måske været en smule for optimistisk med hensyn til længden. Så vi tog lige en stump af...
Efter at have sat antenner på og spist noget af Pernilles hjemmelavede aspargessuppe, var mørket faldet på. Masten skulle dog op. Vi knoklede lidt med den og gik i stå omtrent det samme sted hver gang. Så var det, at jeg hentede genboen og hans søn. Så røg masten op og blev boltet fast i beslaget. Kablerne var fastgjort,... og der var stadig et par meter eller tre for meget, så min 4 elementer kunne sagtens ha' siddet længere oppe.
Nu går jeg så og pønser på, hvordan det skal ske.. Indtil da står den jo og ser rigtig godt ud - hvis en antennemast kan det.
Endnu et close-up af beslaget.
Den kan ses... Det kan kun være et spørgsmål om tid, før naboerne kommer og spørger til den. Desværre er det "kun" muligt at række D-Star repeateren i Esbjerg med min dipol. Og der går ret tit "banjo" i det.. Retningsantennen skal minimum 2 meter længere op og så skal vi nok have et kompas i lommen, så den vender den rigtige vej. Sååå.... back to the drawing board!
Tak til min far aka OZ1LN for kabler, inspiration, mv (du ved hvad jeg tænker på), Erland OZ1EM for lån af antenne, svigerfar Erik for knoklearbejdet og genboen for muskelkraft.

:)

8. september 2009

Nyt legetøj, part 3


Så fik Emma, Julie og jeg sat en antenne op på en teleskopmast. Den er ca. 7.5 m lang og har en dualband dipol i toppen.
Jeg kan høre OZ4RED (D-Star repeateren i Esbjerg), dog kan jeg ikke åbne den.
Her til aften har jeg lyttet til RE006B reflektormøde, med de udfald der har været undervejs.

Her er nogle billeder.

6. september 2009

Nyt legetøj, part 2

Som lovet, billeder af installationen i bilen. Jeg har pillet mit askebæger ud - det bliver alligevel ikke brugt - og cigartænderdimsen. I en Alfa, er der kun strøm på cigarstikket når bilen er startet.

















Det ser ud til, at betjeningspanelet er lavet til at passe direkte i min bil. Det er lidt godt.
















Til sidst et billede af magnetfoden med de to antenner på.


:-)

5. september 2009

Nyt legetøj, part 1

Jeg har fået en ny amatørradio. Den er rigtig smart. Ikke alene er det en radio der kan sende og modtage på både 2m og 70cm båndene. Den kan begge dele både analogt og digitalt.


















Jeg har tilsluttet den til min hjemmehamrede antenneinstallation. Det er nok nødvendigt, at lave en ordentlig installation en gang. Men for nu, må det virke.





































Jeg har også lavet et beslag til bilen, så jeg kan have radioen med på tur. Det kommer der billeder af i morgen.

:-)

27. januar 2007

OZ1GNDs antenneinstallation



Her et par billeder af huset med antenne på.
Den er jo nærmest usynlig der på gavlen... ;-)









Vi var heldige, da der lige sidder 3 udluftningsventiler i gavlen. Der er iøvrigt temmelig meget Rockwool på loftet......

26. januar 2007

OZ1GND er QRV


Så er der sat dualbandantenne op på tagryggen og et par ombyggede Motor-orla'er indenfor i varmen, så jeg igen kan være radioaktiv. Det er også henad 5 år siden sidst....så det var helt sjovt at få en sludder med 1EM, 6SB og 1BPP i går aftes. 1LN havde en QSO med 5MT, så rækkevidden er slet ikke ringe. Jeg er standby på 144.950 og 433.550. :-)