27. maj 2008

Opdateret: Pop'n'Roll

Sys Bjerre, som jeg tidligere har omtalt her, har endelig fået en pladekontrakt. Hendes første single "Malene" kan høres på: myspace.com/sysmusik, hvor der også er 2-3 andre sangklip.

Smut over og lyt!

Opdatering: Du kan købe "Malene"-sangen via bl.a. TDC Play og iTunes. Se mere på Sys' MySpace.

Opdatering af opdateringen: "Malene" sangen er nr 1 på iTunes.

Ny opdatering af indlæg: Sys har fået lavet en
musikvideo.



:-)

25. maj 2008

Græsset gror

Vores plæneklipper har sagt op! Den gad ikke mere lørdag eftermiddag. Desværre nåede jeg ikke at få klippet ret meget af græsset...

:-(

Dagens mand

Desværre udgik Adrian Sutil få omgange før mål, da den regerende verdensmester oversatsede og bremsede sig lige ind i hans gearkasse. Indtil da, havde Sutil ellers sat en serie hurtigste omgangstider - vældig flot og hvor var det dog forbandet ærgerligt, at han var nødt til at udgå, efter dén indsats. Flot - også af det ultralille Force India team, som ikke har været vist så meget på tv som i dag, i alle de foregående løb tilsammen.
Det havde været meget mere retfærdigt, hvis det var Kimi der ikke kunne køre videre. Hans indsats var alligevel så elendig, at det ikke var en verdensmester værdigt! Der skal vist snart til at ske noget alvorligt for finnen, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en back-to-back titel! Fy skamme!! Lewis vandt meget fortjent efter en begivenhedsrig dag, med bl.a. et punkteret baghjul.

:-)

WTF??

Ikke alene kører Kimi Raikkönen r..langsomt i Monacos regnfyldte gader... Nu skal han også ha' en drive-through straf, fordi der ikke var dæk på bilen ved første trut med hornet (3 minutters signalet). Tag jer dog sammen!!!

19. maj 2008

Koncert

Så gik der lige en week-end. Fredag aften var vi til Lis Sørensen / Rugsted & Kreutzfeld koncert på "Kastellet" - udendørs, ned til Lillebælt. Lis Sørensen var rigtig god - lige til et 12 tal (efter den nye skala), hvorimod R&K havde skodelendig lyd. Man kunne ikke høre meget andet end mumlen fra forsanger Stig Kreutzfeld - måske var han i tvivl om, han stadig kunne huske teksterne? :-)
Lørdag var der rengøring på Emmas nye skole. Det var meget hyggeligt, trods det at vi faktisk skulle gøre rent! Men det gik alligevel rimeligt hurtigt. Nu er der heldigvis flere måneder til vi skal det igen..

Hvad har du lavet i din week-end?


:-)

15. maj 2008

Og...

...der er flere nyheder undervejs.
Skriv og spørg, eller stay tuned.

=:o)

Jeg har sagt op!

Den 1. september 2008 er det slut. Jeg forlader Dansk Kabel TV. Jeg forlader også nogle rigtigt gode kollegaer, men sådan er det jo tit. Der findes heldigvis mange muligheder for, at holde kontakten - SMS, MSN og mail. I ved hvor I kan finde mig og I er altid velkomne!

:-)

11. maj 2008

7 point

Det er hvad der skiller Kimi Raikkonen fra forfølgerne Hamilton og Massa i Formel 1 - 2008 sæsonen, efter 5 løb. Jeg så desværre kun de sidste 15 omgange i dag, fordi jeg var nødt til at hente en syg Julie i Sønder Omme.. Hun har det heldigvis bedre lige nu, og løbet i Istanbul gik jo også rimeligt uden at jeg så på. Næste løb er den 25. maj i Monaco, hvor jeg regner med at kigge med.

:-)

6. maj 2008

Very nice..

Bagsiden minder om en diamant. Juvelen er indeni.
Sådan vælger jeg i hvert fald at se den nyeste PDA telefon. Specs er i top! Jeg synes måske den mangler et slide-out keyboard og tilt-skærm for at være rigtigt sej. Uanset, så er den meget lækker at se på og den har en helt ny aaajFåwne-lignende brugerflade ovenpå Windows Mobile skallen.
Og Turbo3G - i modsætning til aaajFåwne som ikke engang har "almindelig" 3G... tsk tsk Apple...


Se et lille klip her: HTC Touch Diamond.

Nej, jeg sagde ikke noget om, at jeg gerne vil ha' sådan en..


;-)