14. september 2008

21 år...og allerede en vinder.

Super super flot af Sebastian Vettel, i dagens Formel 1 Grand Prix på Monza. Suveræn kvalifikation i går og pole position. Førte fra start til mål i dag, bortset fra under pitstoppene.

Men bare vent... Ferrari får nok tilkendt sejren og de 10 points går til Massa... Ja det er selvfølgelig...øhhh.... nå ja, fordi der er Ferrari motor i STR-raceren, og fordi....erhmm..... at det var på italiensk grund....eerrr... så er det kun røde biler der må vinde, hmmm.... hvis der er Ferrari ombord....eller noget...

Nå...spøg til side. Jeg synes det var et vældig godt løb. Masser af spænding. Masser af overhalinger, både med og uden brug af chikaner og run-off areas. Jeg synes, set i lyset af det røvsyge løb sidste weekend, at Formel 1 drengene trådte i karakter og viste, hvad det egentlig går ud på! Action, action og så lige lidt mere action. Og så håber jeg ikke, at der bliver flere diskussioner med løbskommisærerne i de resterende løb, så vi kan få en spændende afslutning på en sæson, der startede så lovende. Jeg glæder mig f.eks. sindsygt meget til det næste løb, aftenløbet i Singapore.

Forza Formula Uno

:-)

Ingen kommentarer: