Efter at have set Formel 1 løb i søndags sidder jeg tilbage med følelsen af, at blive holdt for nar. Holdt for nar af FIA, som jeg tidligere har udtrykt min mening om på denne blog. Nu spørger www.formula1.com så, hvad jeg synes om de mærkelige kendelser fra søndagens løb. Desværre er der intet sted jeg kan afgive min "stemme", så jeg nøjes med at se video.
Jeg synes, det ser ud til, at Kimi Raikönen laver en kanonstart, bliver indhentet og overhalet af Lewis Hamilton, som desværre - og helt sikkert imod sin bedste vilje - låser og flatspotter sine dæk, så han og Kimi ryger en smule dybere ind i første sving. Heikki Kovalainen kommer så bagfra og trækker Kimi helt ud, fordi alternativet er, at Kimi kører ind i ham. Resultat: Straf til Lewis, som egentlig skulle være givet til Kovalainen! Senere kommer Lewis op bag Felipe Massa. Massa er i gang med at overhale en anden bil på vej ind i højre-venstre knækket, ser ikke Hamilton før han er kørt indenom ham og vælger derfor at fortsætte ud over græsset (det ser meget ud til, at Massa har alle 4 hjul udenfor banen), for derefter at køre direkte ind i siden på Hamiltons bil. Resultat: Straf til Massa, som han retfærdigvis skulle ha'! Senere igen, kommer Sebastien Bourdais ud fra pitten. Udkørslen er en smule dum på Fuji Speedway, så Bourdais er på siden af Massa, da de begge skal ind i første sving. Bourdais holder på, Massa får ham "ind i siden" med det resultat, at Massa spinner. Massa tuder og FIA (Ferrari International Assistance - se evt. andre blogindlæg for forklaring af dén) gør det igen: 25 sekunders straf EFTER løbet til Bourdais, så Massa heeeeeeeelt retfærdigt kan få 2 points og ikke 1...
Siden i søndags har jeg seriøst overvejet, om jeg gider blive ved at se Formel 1. Desværre er der ikke andre TV-serier, udover TopGear (som jeg ikke kan se på Profiber TV), der er noget ved...
Øv.
Se videoen, og lad mig vide hvad du synes....
:-[
Ingen kommentarer:
Send en kommentar