28. oktober 2008


Jeg har set denne annonce på Facebook indtil flere gange nu. Jeg har undret mig over den hver gang.
Hvad er en "vanskade"??
Det er klart, det må være en skade på en varevogn (en van). Og det må være noget af en van, hvis den har indlagt kloak og dermed en kloakventil...
Someone, please enlighten me....

:-)

19. oktober 2008

Jeg har fået en "Personlig besked" på Facebook.

Ja,...og det er endda fra Facebooks grundlægger. Problemet er bare, at jeg ikke er helt sikker på, at det nu også er ham der har skrevet til mig.

"Facebook er for nylig blevet meget overbefolket, Der har været mange medlemmer klager over, at Facebookis stadig meget langsom. Record viser, at grunden er der er for mange ikke-aktive Facebook bruger og på den anden side for mange nye Facebook medlemmer. vi vil sende denne beskeder rundt for at se, om medlemmer er aktive eller ej, Hvis du er aktiv bedes du sende til 15 andre brugere, copy paste for at vise, at du er aktive bruger. Medlemmer der ikke sender denne besked inden for 2 uger, vil brugeren blive slettet uden tøven at skabe mere plads, Hvis Facebook er stadig overbefolkede vi beder om donationer, men indtil da sender denne besked til alle dine venner og vær sikker på at du send denne besked for at vise mig, at Deres aktive og ikke slettet.

Grundlægger af Facebook

Mark"

Det er da udpræget dårligt oversat. Jeg vil tro, at Facebooks grundlægger ville ha' penge nok til, at hyre en ordentlig oversætter, hvis han virkelig ville sætte sig ned og skrive til alle Facebook brugere, på deres eget modersmål.
Jeg nævner i flæng:
"Facebook er for nylig blevet meget overbefolket, Der har været mange medlemmer klager over, at Facebookis stadig meget langsom."
"Record viser, at grunden er der er for mange ikke-aktive Facebook bruger og på den anden side for mange nye Facebook medlemmer."
"...Medlemmer der ikke sender denne besked inden for 2 uger, vil brugeren blive slettet..."
"...Hvis Facebook stadig er overbefolkede vi beder om donationer, men indtil da sender denne besked til alle..."
"...vær sikker på at du send denne besked for at vise mig, at Deres aktive og ikke slettet..."
At han så har en trykfejl og kalder sit "barn" for Facebookis, er en anden snak. Måske er hans tastatur bare slidt op...

Jo tak. Men må jeg ikke nok bede om en oversættelse af oversættelsen? :)

Enhver dansklærer med bare en smule respekt i behold, ville ønske at brugen af spanskrør stadig var tilladt og at Mark Zuckerberg lige smuttede forbi skolen en dag. Jeg kan næsten fornemme, hvordan det må klø i fingrene....

:-)

14. oktober 2008

Hvad synes du??

Efter at have set Formel 1 løb i søndags sidder jeg tilbage med følelsen af, at blive holdt for nar. Holdt for nar af FIA, som jeg tidligere har udtrykt min mening om på denne blog. Nu spørger www.formula1.com så, hvad jeg synes om de mærkelige kendelser fra søndagens løb. Desværre er der intet sted jeg kan afgive min "stemme", så jeg nøjes med at se video.
Jeg synes, det ser ud til, at Kimi Raikönen laver en kanonstart, bliver indhentet og overhalet af Lewis Hamilton, som desværre - og helt sikkert imod sin bedste vilje - låser og flatspotter sine dæk, så han og Kimi ryger en smule dybere ind i første sving. Heikki Kovalainen kommer så bagfra og trækker Kimi helt ud, fordi alternativet er, at Kimi kører ind i ham. Resultat: Straf til Lewis, som egentlig skulle være givet til Kovalainen! Senere kommer Lewis op bag Felipe Massa. Massa er i gang med at overhale en anden bil på vej ind i højre-venstre knækket, ser ikke Hamilton før han er kørt indenom ham og vælger derfor at fortsætte ud over græsset (det ser meget ud til, at Massa har alle 4 hjul udenfor banen), for derefter at køre direkte ind i siden på Hamiltons bil. Resultat: Straf til Massa, som han retfærdigvis skulle ha'! Senere igen, kommer Sebastien Bourdais ud fra pitten. Udkørslen er en smule dum på Fuji Speedway, så Bourdais er på siden af Massa, da de begge skal ind i første sving. Bourdais holder på, Massa får ham "ind i siden" med det resultat, at Massa spinner. Massa tuder og FIA (Ferrari International Assistance - se evt. andre blogindlæg for forklaring af dén) gør det igen: 25 sekunders straf EFTER løbet til Bourdais, så Massa heeeeeeeelt retfærdigt kan få 2 points og ikke 1...
Siden i søndags har jeg seriøst overvejet, om jeg gider blive ved at se Formel 1. Desværre er der ikke andre TV-serier, udover TopGear (som jeg ikke kan se på Profiber TV), der er noget ved...
Øv.
Se videoen, og lad mig vide hvad du synes....
:-[

6. oktober 2008

4D scanning

















I lørdags var vi til 4D scanning. Vi var meget spændte på, hvad vi ville kunne se. Til trods for, at han havde hovedet halvvejs inde under moderkagen, så lykkedes det at få et pænt billede af hans ansigt. Desuden fik vi lige - til de som måtte være i tvivl efter den almindelige 2D scanning i 20. uge - beviset for, at det er en lille dreng vi skal ha'. Der er tap!

Det går bare alt for langsomt... :-)

3. oktober 2008

Sørgelig dag

Min gamle skolekammerat Kim (som også har skrevet et par kommentarer på denne blog ind imellem) er gået bort i en alt for ung alder. Kim blev bisat i dag, fra Jerne Kirke, Esbjerg. Det var en meget fin højtidelighed i kirken, der var fyldt helt op. Jeg har så ondt af Kims forældre. Han var deres eneste barn. Jeg tror ikke helt man kan forstå tabet for dem.
Kim, gamle dreng. Jeg håber du har det godt og jeg ved, du lyser op dér hvor du er, med dit altid gode humør og dine gode historier.
Du vil blive savnet.

15. september 2008

Så kan han lære det!

TV2 skriver:
"Taleban har angrebet den lejr i Afghanistan, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen i øjeblikket opholder sig med raketter."

Så kan AFR da lære, at lade være med at tage raketter med! Tsk tsk...

:-)

14. september 2008

21 år...og allerede en vinder.

Super super flot af Sebastian Vettel, i dagens Formel 1 Grand Prix på Monza. Suveræn kvalifikation i går og pole position. Førte fra start til mål i dag, bortset fra under pitstoppene.

Men bare vent... Ferrari får nok tilkendt sejren og de 10 points går til Massa... Ja det er selvfølgelig...øhhh.... nå ja, fordi der er Ferrari motor i STR-raceren, og fordi....erhmm..... at det var på italiensk grund....eerrr... så er det kun røde biler der må vinde, hmmm.... hvis der er Ferrari ombord....eller noget...

Nå...spøg til side. Jeg synes det var et vældig godt løb. Masser af spænding. Masser af overhalinger, både med og uden brug af chikaner og run-off areas. Jeg synes, set i lyset af det røvsyge løb sidste weekend, at Formel 1 drengene trådte i karakter og viste, hvad det egentlig går ud på! Action, action og så lige lidt mere action. Og så håber jeg ikke, at der bliver flere diskussioner med løbskommisærerne i de resterende løb, så vi kan få en spændende afslutning på en sæson, der startede så lovende. Jeg glæder mig f.eks. sindsygt meget til det næste løb, aftenløbet i Singapore.

Forza Formula Uno

:-)

10. september 2008

Ferrari International Assistance - part 3

Det bliver mere og mere mystisk...
McLaren har angiveligt fået "ok" fra race control, at Lewis Hamilton havde gjort hvad han kunne, da han lod Kimi overhale ham, efter chikanen. To gange ok endda.... Så er det bare jeg stadig ikke forstår, hvorfor de delegerede vælger at give Lewis en 25 sekunders straf efter løbet.

Ferrari International Assistance strikes back - again!

Se mere her.

:-|

9. september 2008

Ferrari International Assistance - part 2

Got a Ferrari?

Not quite good enough at driving?

Are other boys faster than you in the wet?

Then you need:

Ferrari International Assistance (FIA)

This exclusive Ferrari-only membership club has many benefits. Including:

- Anti overtaking assurance
Been overtaken? Feel a bit silly? Don’t worry, we’ll rule out the other party, even if it’s embarrassingly obvious that they’re faster than you

- Exclusive access to a secret ‘second lane’ in the pits
Just to make things a little bit easier we’ve arranged a private second lane , just for you

- Guaranteed world championship?
Had a crash? Need to win the world championship? Don’t worry just limp across the track and take off your nearest championship title contender – we’ll do the rest

-A bit strapped? Need extra cash?
Simply get one of your team to tell someone else how you make your cars.

- Bits falling off your car? Looking a bit dangerous?
At Ferrari International Assistance we operate a ‘blind eye’ policy just for Ferrari drivers

- Been a bit silly? Taken off another driver whilst following the safety car?
It’s ok, as long as you didn’t hurt yourself. I mean, who are Force India anyway? And how dare they be in front of you

-A bit bored? Want some extra action?
With FIA Plus you can take part in a number of additional membership activities

- Not sure when you might need us next?
Relax. Check out our track record. We’re confident that we’ll be able to make something up on the spot that will get you out of any pickle that you might find yourself in

Ferrari International Assistance - Making it up as we go along for over 100 years

8. september 2008

Arh.. det er dét FIA betyder...

Jeg er lige blevet informeret om, at FIA er en forkortelse for Ferrari International Assistance... Og jeg som troede det var dén fair og upartiske myndighed, der fastsatte fair og upartiske regler for f.eks. Formel 1....

Man skal lære, så længe man har lever....

>:-(

7. september 2008

Underskriftsindsamling imod FIA

Som du kan se i indlægget nedenfor, så er jeg ikke imponeret af FIAs kendelse mod Hamilton i dag!

Jeg kan kun opfordre til, at du afleverer en elektronisk underskrift på dette link!

Tak.

Hvordan fanden kan det lade sig gøre????

Her sidder man en søndag og ser Formel 1. Spændende løb med nervepirrende afslutning. Hamilton vinder, jeg er glad. Bagefter vælger man at fratage Hamilton sejren og give den til Ferraris andenkører.

Hvorfor?

Fordi Hamilton "snyder" sig udenom chikanen på en af de sidste omgange, og dermed har en fordel fremfor Kimi Raikkönen der på det tidspunkt førte. Det er bare mærkeligt, at alle kunne se Hamilton holde igen, så han netop ikke havde en fordel, for bagefter at OVERHALE Kimi ned ad langsiden.. Hvordan fanden kan man så frakende Hamilton sejren og give ham en straf, så det ender med at Ferrari og Massa får tilkendt sejren??

Kimi udgik i lidt senere øvrigt da det begyndte at regne..

:-|

26. august 2008

Ja ja, skal nok...

Min "gamle"/gamle skolekammerat Kim, var så flink at påpege, at jeg ikke havde skrevet et eneste ord om Europas Formel 1 løb i søndags. Og især, at jeg bevidst havde undladt, at omtale den ufatteligt ringe "præstation" den regerende verdensmester Kimi Raikkönen OG Ferrari teamet stod for..
Kære Kim, du har fuldstændig ret. Det er ikke alene en OM'er... Det er simpelthen bare alt alt for ringe!

"Kære Kimi...Lad mig først beklage mit finske. Vil du ikke nok gøre os en tjeneste, både mig og en hel masse andre fans, ja dig selv endda. Vil du ikke nok lade være med at forlænge din kontrakt med Ferrari for 2009? Det er da ulideligt, at se dig ha' svært ved at følge med en BMW, ja sgu endda en Force India bil... Så vil jeg hellere mindes dine sejre og de 2-3 nervepirrende løb sidste år, hvor F1 verdensmesterskabet var så tæt som aldrig før, og hvor du endte med titlen. Lad andre komme til, hvis du ikke gider mere, men lad os dog ikke - i den grad - blive hånet af alle dem vi kender, fordi vi trofast har holdt ved, sagt at du nok skulle komme igen og hvad vi ellers kunne finde på.
Kimi.... du blev verdensmester som du gerne ville. Tak for det! Hvis du vil hjem til Finland og køre rally, få børn eller bare sidde i Schweiz og tælle dine €, så for min skyld ingen alarm. Du har bevist du kunne!

Kære Ferrari. Igen, undskyld mit italienske. Det er bil nr. 2 I skal lade udgå. Det er den taberen kører i. Hvorfor er det så svært at huske? Og når I sender lollipop manden på studietur i Ednas indre, så husk at fortælle ham, at det kunne være værre... Han kunne ha' været kører i jeres lortebil og ha' været til grin i hele Italien og resten af verden. Men fortsæt endelig i samme spor med Massas bil, så skal Lewis og Ron nok snuppe titlen. De fortjener den mere end I gør!
Med venlig hilsen."

:-(

14. august 2008

Jubiiiiiiiii.... det er en........ (læs mere....) :-)




Pernille er blevet scannet i dag. Det er primært en scanning for at se, om der er nogle misdannelser. Det er der ikke. Alt er fint!
Og så kan man, hvis den bette ligger rigtigt og hvis man vil vide det, få oplyst hvilket køn barnet er.
Vi venter en lille dreng. :-)

Se bare billederne. Du kan klikke på dem, så de bliver større og lettere at se. :-)

10. august 2008

No shit, Sherlock?

Jeg må virkelig tage mig til hovedet... Efter røveriet mod værdicentralen i Glostrup udtaler Carsten Jansson, der er vicepolitiin­spektør hos Københavns Vestegns Politi: "Der er nogle virkelig alvorlige krimi­nelle vi har med at gøre her, og røve­riet er meget nøje planlagt"

Hmm, Sherlock. Det vil med andre ord sige, at det smarte i, at spærre politistationens udkørsel, at smide partisansøm og sørge for et par afledningsmanøvrer med brændende biler ikke var en tilfældig indskydelse?? Wow, dét kommer godt nok bag på mig.... De har da virkelig tænkt sig om de røvere. Måske skal politiet overveje at ansætte dem, når de finder dem. Så kan det være de kan opklare meget mere kriminalitet, hvis der er kommer nogen i etaten der rent faktisk kan tænke.....

Skræmmende, på en eller anden måde...

Læs mere her.

31. juli 2008

Køkken, del 9


Sådan!


Der mangler stadig nogle låger og skuffeforstykker plus lidt småting.













:-)

29. juli 2008

Piet van Deurs.....hvad er det?

Send dit bud som en kommentar.






:-)

Køkken, del 8 - vi er i gang!



Det skrider fremad. Trods lidt ændrede planer undervejs er vi nu én dag fra at have et nyt køkken.
Resten monteres i morgen, ligesom vi får lavet det sidste el. Dog vil der mangle et par småting - fronter til 3 skuffer og muligvis en enkelt låge... men hvad gør det i det store regnestykke?!








:-)

Store besparelser i vente på sundhedsområdet!

TV2 altså... (klippet fra nyhederne.tv2.dk)

"Den 59-årige kvinde, der var meldt savnet på Rindby Strand på Fanø, er nu fundet i god behold. Den 59-årige var på stranden med en mandlig bekendt, men forsvandt iført sin badedragt, og det fik ham til at kontakte politiet.
"Hun havde tilsyneladende mistet stedsansen i varmen," oplyser Vagthavende ved Syd­ og Sønderjyllands Politi
Politiet fandt den vildfarne kvinde længere nede ad stranden, hvor hun havde travet sig så dehydreret, at hun blev tilset af en ambulance.
Søværnets Operative Kommando (SOK) sendte en helikopter på vingerne, mens Falck sendte redningsbåde til området."

I sig selv er det underligt, at den mandlige bekendte tilkalder politiet, fordi damen går væk i sin badedragt...
At det så er muligt for en ambulance at tilse kvinden, tegner ikke godt for lægestanden i Danmark.

:-)

27. juli 2008

Køkken, del 7 - næsten klar


Så er der glasvæv på! Nu mangler der bare nogle stikkontakter. Nåh ja,...og nogle elementer, hvidevarer, en vask og et par bordplader.


Det må blive en anden gang.






:-)