8. september 2013

Dværg blodblomme

Det var jo egentlig planen, at vi skulle ha' været gift i går. Det kunne vi bare ikke overskue at arrangere, ovenpå alle forårets begivenheder. Derfor blev det bare en helt almindelig dag, som så mange andre.
Dog med den undtagelse, at Trine og Jeppe kom på besøg. De medbragte et lille, flot træ, som vi skulle ha' i dagens anledning. Det var en aftale Trine og mor havde lavet for længe siden, så den skulle føres ud i livet. Det betyder rigtig meget for mig. Tak for det, søs og tak mor.
Vi plantede træet med det samme og i dag har vi så hugget en smule flis, som er lagt om det, og ud over en del af det skvalderkål vores bede er oversvømmet af. Jeg håber vi får has på det, så træet kan stå i en nyplantet græsplæne fra næste år engang.



Ingen kommentarer: