23. oktober 2011

Motorsport er farligt

På en uge har 2 motorsports udøvere mistet livet, imens de gjorde det de elskede mest.
Sidste søndag forlod Dan Wheldon (UK) denne jord i sin brændende Indy Car, efter at være en del af et større sammenstød under et løb i Las Vegas. Wheldon har bl.a. vundet Indianapolis 500 løbet to gange.
Denne søndag mistede Marco Simoncelli (ITA) livet under et MotoGP i Malaysia. Han blev i et sving, ramt af et par bagfrakommende kørere, efter at han selv var kommet lidt ud kurs. Tilsyneladende mister han ved sammenstødet sin styrthjelm og han overlever ikke ulykken.

Trist for familie, teamkollegaer, racerkører og fans. Men også en reminder om, at motorsport er farligt...

:-(

16. oktober 2011

Koreas GP

Sebastian Vettel, Red Bull
Lewis Hamilton, McLaren
Mark Webber, Red Bull
Jenson Button, McLaren
Fernando Alonso, Ferrari

Løbet var mere underholdende, end resultatet umiddelbart antyder...

:-/

11. oktober 2011

F1 - Japans GP

Jeg burde jo nok lige udtrykke min glæde over, at Jenson Button vandt på Suzuka i søndags. Han kørte rigtig stabilt og hurtigt, så selv Sebastian Vettel havde svært ved at følge med.
The rest is history, som man siger, men skulle du ha' misset resultatet er det her:

1: Jenson Button, McLaren
2: Alonso, Ferrari
3: Sebastian Vettel, Red Bull (og som ventet, ny verdensmester)
4: Mark Webber, Red Bull
5: Lewis Hamilton, McLaren

VM er altså afgjort, med stadig 4 løb i kalenderen. Jeg skal se Koreas GP på søndag morgen kl. 8. Se med på 3+HD

;)

8. oktober 2011

Japan GP - 2011

Det er i morgen kl. 8:00 dansk tid, at det Formel 1 løb der afgør VM 2011 køres.
Man skal nok være meget optimistisk, hvis man skal tro på at andre end Sebastian Vettel (gen)vinder verdensmesterskabstitlen. Jenson Button er den eneste der reelt har en chance for at snuppe titlen fra Vettel, men det kræver at Vettel ikke får point i resten af sæsonen og at JB vinder samtlige løb - 5 stk. inkl. løbet i Japan.

Det er flot af Vettel at blive back-to-back mester, men også en smule kedeligt, at VM atter afgøres længe før sæsonen er slut. Lad os håbe på, at 2012 sæsonen bliver mere jævnbyrdig, for der er nok ikke ret meget ved, at se en kører, milevidt foran de andre i hvert løb. Det er op til de andre teams, at lave biler der kan konkurrere Red Bull og løbsstrategier, der kan konkurrere med Vettel - begge opgaver har ingen mestret i år.

Jenson Button (som altså er ham på billedet, hvis du skulle være i tvivl) er den jeg tipper som verdensmester i 2012. McLaren kan lave hurtige racerbiler, det har de bevist mange gange og JB er nok den mest stabile kører overhovedet.

Men nu skal vi lige ha' 2011 sæsonen overstået, med Vettel som klar vinder. Det kan der næppe være tvivl om.

:-/

30. september 2011

Opdatering på forskelligt

Vi skriver 1. oktober i morgen. De sidste par dage har været fantastiske, vejrmæssigt. Dejligt.

Jeg har fået så meget afklaring på min diskusprolaps, at jeg "kun" bliver tilbudt, at komme på et ryghold på Rygcentret i Middelfart. Det er jeg sådan set tilfreds med, selvom jeg langt fra er smertefri.
Desuden er jeg indkaldt til en kirurg, som skal undersøge, hvorfor en af mine ryghvirvler ser "underlig" ud på skanningsbillederne.












Jeg var en tur på arbejde i går. Det var rigtig hyggeligt at se de fleste af mine kollegaer.
Det var vist nogenlunde hvad jeg kunne komme på.

:)

31. august 2011

Lovlig...eller hvad det nu hedder...

PostDanmark har på mystisk vis fået gennemtrumfet, at deres stakkels postbude ikke skal ha' alt for meget motion, men derimod udføre tilnærmelsesvis monotont arbejde. Så alle postkasser skal nu sidde i samme højde og på samme måde.

Svigerfar var forbi, da jeg jo desværre er ukampdygtig. Så det er endt med at vi nu har flyttet vores postkasse og den er nu i reglementeret højde og placering.












Nå, men længe leve en ensrettet befolkning. Vi kan nok lige så godt begynde at øve os til alt bliver styret af staten, hvis de røde kommer til magten ved det forestående valg.

27. august 2011

Formel 1 sommerferien er overstået

Weekenden byder på Formel 1 igen, efter sommerferien og der er race på Spa-Francorschamps banen. Michael Schumacher har 20 års jubilæum, hvis han da kan have det, når han nu har været væk et par år. Nå, men by-gones. Han fejrede sin dag med, at smadre bilen i Q1 og dermed en start fra P24.


Han må da snart finde ud af, at hans tid er ovre.











Så var der Pastor'en... Han har fået 5 pladsers straf, fordi han i en kombination af raseri og idioti, valgte at køre ind i siden på Hamilton. Dumt, dumt, dumt,....  Hamilton fik en reprimande, fordi han et sving tidligere, havde valgt at overhale Pastor Maldonado. Uha, det med overhalinger og så i et sving,...nej det vil F€A da ikke ha'!













Racet er på i morgen kl. 14.00

24. august 2011

Lidt at grine af....eller græde videre over.

Det er jo almindelig kendt, at man ikke kan lave et nyt, innovativt produkt i mobiltelefon/-gadget branchen, uden efterfølgende at blive sagsøgt for at ha' stjålet "intellektuel ejendom" fra nogle andre.
denne side, kan du se hvem der i øjeblikket sagsøger hvem.
Kan du finde hoved og hale i det?



:-S