5. september 2013

Tilbage...

Jeg har - som du kan se i indlægget lige under dette - ikke rigtig været her i det sidste lange stykke tid. Det er ikke fordi jeg som sådan har siddet og været ked af det, men jeg synes måske ikke helt der har været lyst til at skrive.
Umiddelbart har jeg det ok og er nok "ved at komme ovenpå". Jeg har arbejdet på fuldtid siden slutningen af maj. Utroligt så hurtigt der lige gik en måned hjemme, med en masse tanker. Det er godt at være på arbejde og ha' en masse gode kollegaer og en overvældende mængde arbejdsopgaver der skal udføres.
Jeg kigger ofte på stjernehimlen, Karlsvognen står hen over vores hus, og tænker på, at min mor ikke længere er her. Nogen gange gør det ondt, andre gange kan jeg nøjes med at konstatere, at der er en uophørlig smerte, men at den også er til at leve med.
Om 13 dage, er det 5 måneder siden ulykken....

Ingen kommentarer: