20. marts 2009

Wayhhh..... eller not

Telia skriver (bl.a.) i et nyhedsbrev om iPhone:

"Firmware 3.0

Tirsdag aften dansk tid præsenterede Apple det nye styresystem til iPhonen; version 3.0. Mere end 100 nye funktioner er der blevet plads til. Det vil gå for vidt at komme ind på dem alle i dette nyhedsbrev, så jeg vil blot nævne et par stykker:

For det første bliver der nu fuld understøttelse af MMS, en funktion mange har savnet. Det bliver i samme forbindelse muligt at sende voice-memos til andre, samt at sende mails med mere end et billede ad gangen. En anden savnet funktion, der kommer med 3.0, er "copy and paste", så du ikke behøver at huske f.eks. lange URLer som du vil sende til andre i en mail.

Rigtig turn-by-turn navigering er der nu også understøttelse af, så iPhonen endelig kan bruges til at finde vej med, uden at skulle flytte øjnene fra vejen. Sidst men ikke mindst vil iPhonen nu kunne kommunikere direkte med andre iPhones og eksterne enheder via bluetooth eller wifi, noget der helt sikkert vil betyde en mængde nye og interessante måder at bruge iPhonen på.

Dette var kun et mindre udpluk af de mange nye funktioner, som endnu engang vil revolutionere den måde man kan bruge sin iPhone på."

Jamen det er da fantastisk. Dejligt... Tænk sig, at man nu kan sende og modtage MMS. Det har alle andre telefoner kunnet fra de er blevet lanceret. "Copy Paste"...ja tak, det har Windows Mobile kunnet fra det er blevet lanceret. Og tænk sig, at man nu kan navigere uen at skulle flytte øjnene fra vejen.. Måske vil der ske færre ulykker på vejene ligefrem... Og uha,...revolutionerende kan man nu forbinde en iPhone med en anden... Yeah.. Det har vi andre kunnet via Bluetooth i mange år....

Jeg kan endnu en gang ikke undgå, at være forundret over den hype og den "falden-på-halen" over iPhone's fortræffeligheder der er, når helt basale funktioner som f.eks. MMS "by design" ikke har været muligt. Gud fri mig vel... Gad vide om der kommer en "Firmware 4.0", hvor man også kan bruge telefonen...

Var der mon nogle i f.eks. dansk politik, der kunne ha' behov for at samarbejde med Apples marketingafdeling?

:)

Ingen kommentarer: