26. august 2008

Ja ja, skal nok...

Min "gamle"/gamle skolekammerat Kim, var så flink at påpege, at jeg ikke havde skrevet et eneste ord om Europas Formel 1 løb i søndags. Og især, at jeg bevidst havde undladt, at omtale den ufatteligt ringe "præstation" den regerende verdensmester Kimi Raikkönen OG Ferrari teamet stod for..
Kære Kim, du har fuldstændig ret. Det er ikke alene en OM'er... Det er simpelthen bare alt alt for ringe!

"Kære Kimi...Lad mig først beklage mit finske. Vil du ikke nok gøre os en tjeneste, både mig og en hel masse andre fans, ja dig selv endda. Vil du ikke nok lade være med at forlænge din kontrakt med Ferrari for 2009? Det er da ulideligt, at se dig ha' svært ved at følge med en BMW, ja sgu endda en Force India bil... Så vil jeg hellere mindes dine sejre og de 2-3 nervepirrende løb sidste år, hvor F1 verdensmesterskabet var så tæt som aldrig før, og hvor du endte med titlen. Lad andre komme til, hvis du ikke gider mere, men lad os dog ikke - i den grad - blive hånet af alle dem vi kender, fordi vi trofast har holdt ved, sagt at du nok skulle komme igen og hvad vi ellers kunne finde på.
Kimi.... du blev verdensmester som du gerne ville. Tak for det! Hvis du vil hjem til Finland og køre rally, få børn eller bare sidde i Schweiz og tælle dine €, så for min skyld ingen alarm. Du har bevist du kunne!

Kære Ferrari. Igen, undskyld mit italienske. Det er bil nr. 2 I skal lade udgå. Det er den taberen kører i. Hvorfor er det så svært at huske? Og når I sender lollipop manden på studietur i Ednas indre, så husk at fortælle ham, at det kunne være værre... Han kunne ha' været kører i jeres lortebil og ha' været til grin i hele Italien og resten af verden. Men fortsæt endelig i samme spor med Massas bil, så skal Lewis og Ron nok snuppe titlen. De fortjener den mere end I gør!
Med venlig hilsen."

:-(

Ingen kommentarer: